Workshop i Århus // maj 2018
RELATIONER I FORVANDLING
Din chef, din kollega, din søn, datter, partner, mor, søster, bedste ven, eksmand, kæreste, nabo, kunde, klient, svigerfar, steddatter, projektleder – alle de mennesker, du har relationer til, udfordrer dig på tusind måder hver dag.
De fleste af disse udfordringer har du nemt ved at håndtere, men nogle af dem slår dig ud. Hvorfor? Fordi de aktiverer stressfyldte tankemønstre som sender dig ud på rutschebaneture af konflikt, irritation, frustration og længsel og gør dig vred, ulykkelig, desperat, ængstelig eller ked af det. Hvad ville der ske, hvis du blev i stand til selv at tage hånd om disse mønstre? Hvem ville du være i forhold til din chef, din kæreste eller din teenagesøn, hvis du kunne være fredfyldt, imødekommende og tydelig sammen med dem? Hvordan ville din verden forandre sig, hvis du kunne ændre de stressende tanker og overbevisninger, som står i vejen for dit ærlige, direkte og fredfyldte nærvær?
EN WEEKEND MED THE WORKVejen til at forvandle dine relationer findes inde i dig. I takt med, at du bliver tydelig, forandrer dine relationer sig. Det kan ikke være anderledes.
I løbet af denne weekend vil du lære at bruge The Work of Byron Katie til at undersøge og forvandle de stressende overbevisninger, du bærer med dig, som udgør fundamentet for, hvordan du tænker og handler og dermed former dit liv. Kom med på tre dages kraftfuld fordybelse i The Work – oplev dine relationer fra et fuldstændigt nyt perspektiv og find de løsninger, som kan skabe exceptionelle og varige forandringer i dit liv.
|
PraktiskDato: 4 - 6 maj 2018
Pris: 1.695 kr. Adresse: Ryesgade 29, 3. tv. 8000 Århus C. Tider: Fredag 18.30-21 Lørdag 9-17 + aftentilbud Søndag 9-16 Lørdag aften fra 18.30 samles de af os, der har lyst, for at opleve Ernest facilitere 1:1 (Kun for deltagerne) Der er ca. 1 times frokostpause. Frokost arrangerer du på egen hånd. CF Credit Hours: Denne workshop kan give 12 Credit Hours frem mod certificering. Kontakt os hvis det er relevant for dig. Tilmelding: Mere informationDu kan downloade en PDF med information om workshoppen her.
Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere. Du kan skrive til: [email protected] ForudsætningerDer kræves ingen forud-gående erfaring med The Work for at kunne deltage på workshoppen, og
nybegyndere vil kunne deltage med ligeså stort udbytte som deltagere, der allerede har erfaring med The Work og ønsker at gå endnu dybere i arbejdet med deres relationer. |
The Work of Byron Katie
The Work of Byron Katie er en ekstremt effektiv metode til at undersøge og give slip på de begrænsende tanker og overbevisninger, som er den egentlige årsag til de problemer, vi oplever i vores forhold til andre. Når vi slipper af med vores begrænsende overbevisninger, bliver vi i stand til at se og kommunikere klart, og dermed til ganske enkelt at gøre det, situationen kalder på. Vi holder op med at stå i vejen for os selv med alle vores fortællinger om det, der foregår, og kan i stedet holde øjnene på bolden, høre hvad andre siger og være tydelige omkring vores egne behov.
Læs mere om The Work her eller tag et kig på disse artikler om Ernests brug af The Work som lederudviklingsværktøj på Righospitalet:
|
Instruktør
Ernest Holm Svendsen er certificeret facilitator i The Work of Byron Katie og forfatter til flere bøger, blandt andet bestselleren Nærvær (Gyldendal 2004). Han har arbejdet i mere end 15 år som coach, facilitator og underviser gennem sin virksomhed Kunsten at være menneske.
Læs mere her: www.kavm.dk |
Tilmeld dig her!
Hvis du er klar til at reservere din plads på workshoppen, så tilmeld dig her:
Vi glæder os til at se dig til en fantastisk weekend fuld af fordybelse, fornøjelse og forvandling!
Workshoppen hjalp mig med at forstå hvordan The Work fungerer helt ind i nervesystemet. Det hele summede hele weekenden, mens mine overbevisninger mistede deres styrke og tiltrækningskraft. |
Jeg er stødt ind i og har prøvet virkelig mange forskellige redskaber. Det her er det vildeste, mest fantastiske, dybeste og mest effektive! |