nærvær
kreativ tænkning
improvisation
undervisningsformer
coaching
 
 
 
nærvær

Nærvær er den ultimative genvej til positive relationer og evnen til at fornøje sig med det, der er, selvom det ikke lige var det, vi forventede. Nærvær er overskud, glæde og legelyst - en sans for det, der foregår lige nu og alle de unikke muligheder, netop dette øjeblik rummer.

Nærvær er essensen af, hvad det vil sige at være menneske. Det er, når vi er nærværende, at vi har empati, blik for livets vidunderlige mangfoldighed og plads til at rumme det, der er, i alle dets former. Det er, når vi er nærværende, at vi har adgang til alle vores ressourcer, når vi ikke bare kører på autopilot og gør som vi plejer, men er oprigtigt tilstede, åbne, parate, interesserede og levende.

Der var engang, hvor dette nærvær kom af sig selv. Tempoet var et andet, og livet var fyldt med pauser, hvor vi kunne falde til ro. Men i dag lever vi under et konstant krav om at være på forkant, som hele tiden tvinger os videre. At være nærværende kommer derfor ikke længere af sig selv. Det er blevet noget, vi skal beslutte os for og øve os på. Hvilket heldigvis også sagtens kan lade sig gøre.

Det kræver bare, at vi ved hvordan.

bogen: nærvær

Læs mere om mit arbejde med nærvær og min bog "Nærvær - en praktisk guide til at leve i nuet" på:


www.bodhi.dk

download pdf
Jeg afholder foredrag, dagskurser og arrangerer længere udviklingsforløb om nærvær. Kontakt mig eller læs mere her:
   
nærvær.pdf