Lær at holde af din hverdag

Dagene smuldrer mellem fingrene. Som Benny Andersen skrev i et digt: "Man går ud i køkkenet for at hente et glas kakaomælk til sin lille pige; når man kommer ind i stuen igen er hun blevet student." Vi moderne mennesker er tit fraværende, optaget som vi er af tusind gøremål. En lille bog vil lære os at være nærværende i nuet.

Prøv at spise et æble. Altså ikke bare snuppe et æble, gnaske det i dig og kaste skroget væk. Men tage æblet op og se på det, som om det var første gang. Slå automatpiloten fra, og vej æblet i hånden. Mærk den saftspændte, glatte overflade, og indsnus duften. Bemærk formen og fastheden. Føles det køligt? Se farvespillet og den usandsynlige overgang fra gulliggrønt til skinnende rødt, og bøj så armen, luk munden op, og sæt fortænderne i. Bemærk knækket, når den sprøde overflade brister, og den syrligt-søde smag, der sender signaler ud i hele kroppen, mens du langsomt sønderdeler den første bid mellem tænderne. Og så videre...
At spise et æble langsomt, langsomt, med alle sanser på stilke, er bare én måde at træne det nærvær på, som alt for ofte bliver væk for det moderne menneske, hvis grundtilstand er fravær.

Nuet er det eneste, der findes
- Vi er blevet fanget i hjernens usynlige fængsel og lever størstedelen af vores liv på autopilot, hele tiden kun delvist til stede og dermed ude af stand til at få øje på de mange gaver, hvert øjeblik rummer, siger Ernest Holm Svendsen, der har skrevet den lille bog "Nærvær - en praktisk guide til at leve i nuet".
Nærvær er et plus-ord. Ingen kan for alvor være uenige i, at nærvær er godt. Ofte defineres nærvær som "at være til stede i nuet" - men hvad er nuet? Et punkt i tiden, midt mellem "før" og "om lidt", mellem fortid og fremtid? Nej, nuet er ikke et særligt punkt i tiden, for tiden er - som Einstein fastslog - en illusion. Tiden findes ikke objektivt, men er et begreb, vi har opfundet. I virkeligheden er nuet det eneste, der findes. Alt, hvad vi gør, sker i nuet. Når vi erindrer, sker det i nuet. Når vi planlægger fremtiden, gør vi det i nuet. Fortiden findes ikke - hvor skulle den være henne? Vi kan ikke handle i den eller ændre den. Højst ændre vores tolkning af den, og det gør vi også i nuet. Og det samme gælder fremtiden. Den er en abstraktion, et forsøg på at fremskrive nuet og forestille sig konsekvenserne af en række forhold, som vi kender i nuet. Det, som skete i går, skete i nuet, Det, som vil ske om et år, vil ske i et kommende nu.
- Nuet er evigt, konstant, det eneste der findes, men hele tiden er det, der er i det, under forandring fra det, der er nu, til det, der er ved at blive, skriver Ernest Holm Svendsen. Det er ingen ny erkendelse. Spørgsmålet om nuet og nærværet har optaget filosoffer til alle tider. Platon, f.eks., som sagde, at "nuet er ét gennem hele eksistensen, for uanset, hvilken tid, der eksisterer, eksisterer nu."
Buddha lærte, at "livet kan kun finde sted i det nuværende øjeblik. Hvis vi mister det nuvlrende øjeblik, mister vi livet." Den italienske middelalderdigter Petrarca skrev at "velsignet er det liv, i hvilken der hverken er fortid eller fremtid, i hvilket alt hører til nuet." Så det er ikke nye veje, Ernest Holm Svendsen betræder. Det, som måske er nyt, er, at hans lille bog tilbyder en række praktiske øvelser i at være til stede i nuet, som f.eks. øvelsen der handler om at spise et æble. Eller øvelsen, der går ud på at overskride dine normale grænser for, hvad du egentlig tør - om det så er at springe ud fra femmeter-vippen eller holde en håret edderkop.


Lær at holde af din hverdag		april 2005

af Klaus Larsen, Femina		Luk vindue - Udskriv - Om bogen - Layout
af Klaus Larsen, Femina
Dagene smuldrer mellem fingrene. Som Benny Andersen skrev i et digt: "Man går ud i køkkenet for at hente et glas kakaomælk til sin lille pige; når man kommer ind i stuen igen er hun blevet student." Vi moderne mennesker er tit fraværende, optaget som vi er af tusind gøremål. En lille bog vil lære os at være nærværende i nuet. Prøv at spise et æble. Altså ikke bare snuppe et æble, gnaske det i dig og kaste skroget væk. Men tage æblet op og se på det, som om det var første gang. Slå automatpiloten fra, og vej æblet i hånden. Mærk den saftspændte, glatte overflade, og indsnus duften. Bemærk formen og fastheden. Føles det køligt? Se farvespillet og den usandsynlige overgang fra gulliggrønt til skinnende rødt, og bøj så armen, luk munden op, og sæt fortænderne i. Bemærk knækket, når den sprøde overflade brister, og den syrligt-søde smag, der sender signaler ud i hele kroppen, mens du langsomt sønderdeler den første bid mellem tænderne. Og så videre... At spise et æble langsomt, langsomt, med alle sanser på stilke, er bare én måde at træne det nærvær på, som alt for ofte bliver væk for det moderne menneske, hvis grundtilstand er fravær. Nuet er det eneste, der findes - Vi er blevet fanget i hjernens usynlige fængsel og lever størstedelen af vores liv på autopilot, hele tiden kun delvist til stede og dermed ude af stand til at få øje på de mange gaver, hvert øjeblik rummer, siger Ernest Holm Svendsen, der har skrevet den lille bog "Nærvær - en praktisk guide til at leve i nuet". Nærvær er et plus-ord. Ingen kan for alvor være uenige i, at nærvær er godt. Ofte defineres nærvær som "at være til stede i nuet" - men hvad er nuet? Et punkt i tiden, midt mellem "før" og "om lidt", mellem fortid og fremtid? Nej, nuet er ikke et særligt punkt i tiden, for tiden er - som Einstein fastslog - en illusion. Tiden findes ikke objektivt, men er et begreb, vi har opfundet. I virkeligheden er nuet det eneste, der findes. Alt, hvad vi gør, sker i nuet. Når vi erindrer, sker det i nuet. Når vi planlægger fremtiden, gør vi det i nuet. Fortiden findes ikke - hvor skulle den være henne? Vi kan ikke handle i den eller ændre den. Højst ændre vores tolkning af den, og det gør vi også i nuet. Og det samme gælder fremtiden. Den er en abstraktion, et forsøg på at fremskrive nuet og forestille sig konsekvenserne af en række forhold, som vi kender i nuet. Det, som skete i går, skete i nuet, Det, som vil ske om et år, vil ske i et kommende nu. - Nuet er evigt, konstant, det eneste der findes, men hele tiden er det, der er i det, under forandring fra det, der er nu, til det, der er ved at blive, skriver Ernest Holm Svendsen. Det er ingen ny erkendelse. Spørgsmålet om nuet og nærværet har optaget filosoffer til alle tider. Platon, f.eks., som sagde, at "nuet er ét gennem hele eksistensen, for uanset, hvilken tid, der eksisterer, eksisterer nu." Buddha lærte, at "livet kan kun finde sted i det nuværende øjeblik. Hvis vi mister det nuvlrende øjeblik, mister vi livet." Den italienske middelalderdigter Petrarca skrev at "velsignet er det liv, i hvilken der hverken er fortid eller fremtid, i hvilket alt hører til nuet." Så det er ikke nye veje, Ernest Holm Svendsen betræder. Det, som måske er nyt, er, at hans lille bog tilbyder en række praktiske øvelser i at være til stede i nuet, som f.eks. øvelsen der handler om at spise et æble. Eller øvelsen, der går ud på at overskride dine normale grænser for, hvad du egentlig tør - om det så er at springe ud fra femmeter-vippen eller holde en håret edderkop.		- Når du står i situationen, prøv så at holde et øjebliks pause, og bemærk hvordan du overhovedet ikke spekulerer på andre ting, ikke tænker på i morgen eller i går, men i stedet er dult og helt til stede i oplevelsen, i netop dette øjeblik, skriver Ernest Holm Svendsen. Så nemt at sige Ernest Holm Svendsen kommer langt omkring. Man lærer lidt om relativitetsteori, om hjernens funktion og dens evne til at fungere automatisk, netop sådan, at vi kan "tillade os" at være fraværende i meget af det, vi goretager os til hverdag. Og som netop digteren (og buddhisten) Dan Túrell skrev: "Mest af alt holder jeg dog af hverdagen." De oversete og stærkt undervurderede hverdage, som også den svenske digter Stig Johansson mindede os om, er det, som livet egentlig består af: "Alle dessa dager, som kom och gick; inte viste jag, at de var livet ..." Grib dagen - som de gamle romere sagde - og vær i nuet. Det lyder så nemt, men man kommer let til at glemme det, når chefen lige spørger, om man ikke kan skrive det tilbud færdigt, før man går, men børnene skal hentes, og der skal købes ind med skrig og plageri i supermarkedet, maden skal laves, og den skal helst være sund, og lille Oliver vil ikke spise sine grøntsager. Og man skal lige nå at aftale besøg hos svigerforældrene på lørdag og læse det notat inden i morgen... Derfor er det måske alligevel meget godt, at bogen giver en masse forslag til, hvordan man kan træne sig op til for pokker at gribe den fordømte dag. Og heldigvis er rådene praktiske og nede på jorden, trods de abstrakte afsnit om tidens relativitet og hjernens funktionsmåde. Træk stikket ud Selvhjælpsbøger, skrevet i en popfilosofisk og pseudo-åndelig jargon, hærger bogmarkedet med falske løfter om at få det bedre, vinde venner og opnå indre harmoni. Forlagene må mene, at der er penge i skidtet. Ernest Holm Svendsen går et par spadestik dybere, og det er en glædelig afveksling. Han forsøger også at anvise veje til at blive mere nærværende - helt praktisk, som når han foreslår: "Sørg for at sove ordentligt, spise ordentligt, få frisk luft, drikke rigeligt med vand osv. Alt det, vi ved, der kræves for at have overskud." Ikke så meget new age-nonsens dér. Det giver også god fornuft at følge opfordringen til at rydde op, både helt bogstaveligt, så man ikke drukner i dynger af papir på skrivebordet, og også i overført betydning ved at "rydde op i sit liv": Gøre tingene mere enkle, blive bedre til at sige fra og forsøge at holde lidt færre bolde i luften på samme tid. "Når du begynder på noget, så gør det færdigt." "Træk stikket ud af telefonen, og slå telefonsvareren til et par timer hver dag." "Gør det helt klart for dig selv, hvornår du er på arbejde, og hvornår du har fri." Og hold mobilen slukket når du pendler til og fra arbejde, fortæl kollegerne, at du holder fri med familien - i hvert fald indtil klokken 20.30. Ernest Holm Svendsen foreslår også, at man pakker fjernsynet væk en uge hver måned, og at læse andet end nyheder og faglitteratur - snup i det mindste et digt, før du kaster dig over avisen. "Når først man begynder at arbejde med det, er det i virkeligheden slet ikke så svært at mærke, hvilke ting der virker befordrende, og hvilke ting der aktivt modarbejder éns evne til at være nærværende. Det svære er snarere at have modet og viljen til at lave om på de områder, hvor man kan mærke, den er gal." Alt det ´ved man jo egentlig godt. Men det kan være nyttigt at få det sat ind i en større sammenhæng. "Hold fast i nuet", sagde Goethe for 200 år siden. "Enhver situation, nej, ethvert øjeblik, er af uendelig værdi, or det repræsenterer en hel evighed."

		(c) Femina & bodhi.dk