Slap af, nyd det, vær nærværende, giv slip - lad være med at være latterlig, begærlig og stræbe efter ligegyldige ting. Men det kan være svært at efterleve i praksis," siger han.
Det er jo også det, vi alle bliver så fascineret af og elsker ved vores børn. Deres store nærvær.

I kapløb med tiden
Ernest Holm Svendsen mødte sin kone Bettina i Århus, mens han læste dramaturgi på Århus Universitet. Alting gik meget stærkt. Han knoklede på universitetet, samtidig med, at han arbejdede som improvisationsskuespiller og underviste - og fik to børn i samme periode. Dante og Selma, som nu er seks og fire år.
Da Ernest Holm Svendsen var færdig med sin universitetsuddannelse flyttede familien til et hyggeligt rækkehus i Vanløse og fik hurtigt William også. Ernest arbejdede som IT-konsulent og Bettina var i gang med en karriere i erhvervsministeriet, som stillede mindst ligeså store krav.
Da Bettina sidste barsel var ovre og Ernest skulle overtage orloven, fandt de ud af, at det her ræs gad de simpelthen ikke
"Mit skrækscenarie fra mit liv dengang er en fyldt bybus med sjap på gulvet og trætte børn i for meget overtøj - eller de morgener, hvor man var i konstant kapløb - både med tiden, men også helt konkret med de andre på cykelstien."
Da Bettina og Ernest først var blevet enige om, at gøre noget drastisk for at få mere tid til deres børn, lagde de en plan.
"Vi ville finde et hjem max 20 minutters transporttid fra min kones nye arbejde og det skulle være et hjem, som lå et dejligt sted og hvor vi fik masser af plads."

Børn er nærværsbarometre
Ernests kone fik et job som sekretariatschef i Næstved, og så begyndte parret at kigge på huse i nærheden og faldt pladask for det idylliske, gamle Sorø.
"Jeg sagde op og blev selvstændig med et forholdsvist beskedent budget, så jeg med god samvittighed kunne bruge al den tid på mine unger, som jeg havde lyst til. Mit eneste krav til min karriere lige nu, er at jeg skal lave så lidt som muligt og det skal udelukkende være lystbetonet."
Ernest betegner sig selv som "åbenbart ikke så ambitiøs", siden han fravalgte at gå karrierevejen. Men mest af alt handler det om, at han har accepteret sin livssituation.
"Jeg er far til tre små børn og det er det vigtigste lige nu."
Ernest ønskede ikke at være sådan en chef-type, som hænger så meget ud på arbejdet, at han pludselig ikke orker sine egne børn.
"Børn er det vildeste nærværs-barometer. Hvis ikke man er nærværende, står det og blinker os i øjnene! Børn kræver, at man er til stede. Det er en af de største udfordringer ved at have børn. Og det er en udfordring, som man i mine øjne bør tage imod.

Jeg - et fjols
Men nærvær kræver, at man kan holde ud af være sammen med sig selv og det er der mange mennesker, som ikke kan. Bare det at sidde i bus, tog eller bil på vej til og fra arbejde og IKKE tænde for mobil eller radioen er en helt uoverkommelig ting for mange.

"Jeg er også stadig præget af at arbejde meget i perioder, og så kører det slet ikke godt med mit nærvær. Men når jeg ikke arbejder så meget, så er jeg ret god til at være til stede på børnenes præmisser. Jeg mener også at vi er rigtig mange, der pr. autopilot siger nej til vores børn. Nu, hvor jeg - for det meste - har mere tid, er jeg begyndt at sige ja til rigtig meget. "Ja, vi kan godt gå den lille omvej forbi ænderne på vejen hjem, og ja, du kan godt få en historie før vi tager af sted til børnehaven." Jeg vil mene at man kommer rigtig langt med at sige ja til sine børn to ud af tre gange."
Men selv om Ernest Holm Svendsen virkelig brænder for at fortælle om hans oplevelser med at blive mere nærværende i relationen til sine børn, vil han nødig fremstå som en profet på området. Han understreger derfor, at han ikke er en ekspert og ofte ikke selv er nærværende. Faktisk handler det meget om accept af sig selv.
"Jeg har accepteret, at jeg er et kæmpe fjols. Alle mennesker er fjolser, men vi har så utrolig travlt med at bilde omverdenen ind, at vi ikke er det. Og derfor er vi rigtig mange, der går rundt og tror, at vi er det eneste fjols i verden, fordi alle andre virker så tjekkede. Hvis du accepterer, at du bare er et fjols og accepterer hele din livssituation, så kan du nå langt. Jeg er altså far til tre. Ja, så kommer folk uanmeldt og ja, så roder der og hvad så?"