| |
INDTIL
NU HAR processen hen mod mere nærvær i familien
mest handlet om at få skabt nogle nye rammer i dagligdagen,
som nærværet kan udfolde sig indenfor.
Men der skal mere til, hvis man som
Trine og Ture også på længere sigt vil have
et familieliv, som bygger på tilstedeværelse og opmærksomhed
i nuet, siger Ernest Holm Svendsen.
»Nu er vi på vej over i
de indre ting. Trine, du er allerede begyndt at rydde op i dit
rod rent arbejdsmæssigt med de halvfærdige idéer,
du har givet videre til en kollega. Men her i køkkenet
er der garanteret også en masse ting, der slet ikke bliver
brugt. Måske står der en tedåse, man ikke kan
lide, eller ting, man har fået af nogen, man ikke bryder
sig om. Den slags suger psykisk energi,« siger Ernest Holm
Svendsen og kaster et blik op på en hylde med en masse glas,
vaser og dåser. »Vi bruger faktisk kræfter på
at bekæmpe en irritation, hver gang vores blik falder på
vasen, vi har fået af tante Agnete. Eller der rippes op
i en gammel skyldfølelse, som vi må bruge kræfter
på at holde nede, hver gang vi ser det modelskibsprojekt,
vi aldrig fik gjort færdigt.«
Trine udbryder: »Det er sjovt,
du siger det, for vi har faktisk to grønne jadeænder
stående til pynt, og de generer mig, hver eneste gang jeg
ser på dem...«
Ernest Holm Svendsen: »De ænder
skal ud! Det handler om at gøre omgivelserne enkle, så
man kun beholder de ting, der giver energi. Alt andet skal ud.
Hvis I får brug for en tedåse, så køber
I bare en ny - der er ingen grund til at gemme ting, der bare
fylder i skabet eller på hylderne. Det er stagneret energi,«
siger Ernest Holm Svendsen.
Trine fortæller, at de faktisk
er i gang med den proces, især når det gælder
bøger og tøj. Men hun har allerede fået mod
på at gå lejligheden igennem for flere overflødige
ting.
»Og husk,« siger Ernest
Holm Svendsen, »tingene skal ikke ud i skuret, ned i kælderen
eller op på loftet. De skal helt væk. Ellers trækker
de stadig på jeres psykiske energi. Trine, du skal simpelthen
fortsætte processen fra dine arbejdsidéer: Giv dem
liv - eller giv dem videre. Og vær meget hård, når
det gælder nips. Pyntegenstande skal modsvare den, man er
nu, ikke den, man var for fem eller ti år siden.«
Til ting, man er virkelig i tvivl om,
kan man dog lave en lille indtil-videre-kasse som mellemstation.
Men hovedreglen er: Hvis du er i tvivl, så smid den ud,
formaner Ernest Holm Svendsen.
NÆSTE PUNKT I oprydningsprogrammet
er relationerne.
»Der skal også ryddes op
i forhold til andre mennesker - også i gamle relationer,
som man måske ikke tror, betyder noget mere: Ham man aldrig
fik sagt undskyld til. Hende man aldrig tilgav, fordi hun tog
ens kæreste. Forældre, svigerforældre, søskende,
som man har konkrete hængepartier med,« siger Ernest
Holm Svendsen.
Ifølge ham giver det god mening
at tage fat i ti år gamle relationer, fordi uafsluttede
konflikter altid vil give en lille anspændthed i kroppen
og sindet, så snart man snakker om eller tænker på
den pågældende sag eller person.
Trine spørger, om man ligefrem
skal ringe rundt.
|
|
»Optimalt set ja. Men man kan
også skrive et kort. F.eks.: »Jeg er i gang med at
rydde lidt op, og du bliver ved med at dukke op. Jeg er ked af...
undskyld, at jeg.... osv«. Eller omvendt: »Det var
noget lort du lavede dengang, da...osv«. Eller: »Jeg
er ked af, at vores venskab gled ud. Jeg tænker faktisk
tit på dig...« Eller: »Jeg eftergiver dig den
gæld, du har til mig på 10.000 kr.« Man behøver
ikke skrive så meget, det er følelsen af at få
givet slip på sagen eller personen eller irritationen, der
er vigtig.«
På længere sigt handler
det om at kunne være så meget i nuet og så nærværende,
at man får afsluttet sine ting ordentligt med det samme.
Så er man fri for at skulle blive ved med at bruge energi
på gamle ting, forklarer Ernest Holm Svendsen.
Men hvordan ved man, hvilke relationer
og gamle sager, man skal tage fat i?
»Det er de ting, man kan mærke
dukker op igen og igen i ens sind. Minder fra fortiden, der ofte
kommer tilbage. Erindringer hvor man lige krymper sig en gang,
når tankerne falder på dem. Med andre ord: Ting, hvor
man føler en psykisk reaktion, når man tænker
på dem - som man ikke er afklaret med eller neutral over
for, men har en eller anden reaktion på stadigvæk,«
forklarer Ernest Holm Svendsen.
Han foreslår, at man laver en
liste over personer og sager, der skal afsluttes. De øverste
fem-syv stykker er de svære. Når man har ringet eller
skrevet til dem, vil resten føles som »a piece of
cake«.
»Der vil være en utrolig
lettelse, og det vil frigive en hel masse energi,« siger
Ernest Holm Svendsen.
TREDJE FASE I oprydningen er
den intime relation - altså ens parforhold - og her skal
man i princippet bruge samme opskrift som beskrevet ovenfor for
at finde frem til de ømme punkter: Erindringer og episoder,
som bliver ved med at dukke op og giver en følelsesmæssig
reaktion.
»I parforholdet er der næsten
altid ting, der ikke er blevet håndteret. Det kan være
store ting som utroskab og små ting som dumme eller sårende
bemærkninger, måske for flere år siden. Eller
løgne - f.eks. om prisen på ting eller tøj,
man har købt. Eller ting, som irriterer en ved den anden,
men som man aldrig har fået talt om. Ting, man finder pinlige
ved den anden - eller ting, man gerne vil have den anden til at
gøre. Find en aften og sæt jer ned med hver jeres
liste. Så er begge lige sårbare. Og gå så
jeres lister igennem. Tingene vil alligevel ligge og gnave og
suge energi ud af forholdet, så man ikke kan være
helt nærværende over for hinanden,« forklarer
Ernest Holm Svendsen.
Derudover er det en god ide at bruge
to aftener på at fortælle sin livshistorie til hinanden.
Tre timer hver med hele historien i kronologisk rækkefølge:
Alle detaljer, alle venner, alle kærester, seksuelle relationer
osv.
»I et parforhold har man
som regel aldrig fået hele historien i sammenhæng.
At fortælle livshistorier gensidigt viser, at man evner
at være intim, nærværende og tilgivende over
for hinanden,« siger Ernest Holm Svendsen, hvis besøg
hos familien Wibrand er slut for denne gang.
 |
|
aks@berlingske.dk
|
| |
|
|